Citatet på siden: sådan arbejder vi med stemmer i featuren

Når vi træner citater på kurset, starter vi altid ved kilden: en lydoptagelse, hvis den, der taler, har sagt ja til det, og ellers håndskrevne noter taget med korte pauser undervejs. Notater skrevet fra hukommelsen er den hyppigste årsag til, at et citat bliver pænere end det, der faktisk blev sagt.

Jeg beder deltagerne tage en lille optager med til øvelsesinterviewene og teste den, før samtalen begynder. Det lyder banalt, men en optagelse med bagtæppe af kaffemaskiner eller vind kan være ubrugelig, og så er man tilbage til noter. Vi taler også om at fortælle samtalepartneren, hvad optagelsen bruges til, og hvor længe den gemmes.

Optagelsen er heller ikke en undskyldning for at lade være med at lytte. Jeg ser ofte nye skribenter læne sig tilbage og tænke, at det hele jo bliver gemt. Men en god kontekst, en pause, et tonefald eller et smil kan man kun mærke i rummet, og det skriver man ned ved siden af.

• Test optageren i det rum, hvor samtalen foregår
• Fortæl åbent, hvad optagelsen skal bruges til
• Notér tidspunkter ved de passager, du vil vende tilbage til

Vores arbejdsark til transskription er enkelt. Du skriver samtalen ud ord for ord i den ene spalte, og i den anden skriver du dine egne kommentarer: hvad der overraskede, hvad der kræver opfølgning, og hvad der måske skal faktatjekkes. Vi bruger to farver, så man aldrig er i tvivl om, hvad der er kildens ord, og hvad der er ens egne tanker.

Det tager tid, og deltagerne spørger ofte, om det kan gøres hurtigere. Svaret er, at man kan transskribere udvalgte passager, men kun hvis man først har lyttet hele optagelsen igennem. Ellers risikerer man at overse den sætning, der viser sig at være historiens kerne.

Når du har en fuld udskrift, kan du søge i den, sammenligne udsagn og se mønstre. Jeg har oplevet deltagere, der først ved gennemlæsningen opdagede, at samtalepartneren tre gange vendte tilbage til det samme ord. Det blev til featurens egentlige indgang.

• Spalte ét: ordret tekst. Spalte to: egne kommentarer
• Marker usikre ord med spørgsmålstegn i stedet for at gætte
• Gem altid den ubehandlede udskrift ved siden af den redigerede

Den mest diskuterede øvelse på kurset handler om at rydde op i talesprog. Mennesker siger øh, starter sætninger forfra og bøjer ord, som de ikke ville skrive. Vi træner en fast regel: Du må fjerne fyldeord og tydelige fortalelser, men du må aldrig ændre meningen, rækkefølgen af tanker eller tonen.

Vi laver en øvelse, hvor deltagerne får samme transskription og hver renser den på deres måde. Bagefter sammenligner vi. Typisk har nogle gjort citatet mere formelt, andre har klippet to udsagn sammen til ét. Det er her, man mærker, hvor let loyaliteten glider.

Hvis du er i tvivl, er den enkleste test at spørge dig selv: ville personen genkende sig selv i sætningen? Og ville vedkommende sige, at det var det, jeg mente? Hvis svaret er nej, skal du rette tilbage eller omskrive til indirekte tale, hvor du står inde for gengivelsen.

• Fjern fyldeord, men bevar ordvalg og rytme
• Klip aldrig to udsagn sammen uden at markere det
• Brug indirekte tale, når et citat ikke kan stå uændret

Når et citat skal forkortes, bruger vi tre prikker og skriver tydeligt, at noget er udeladt. Vi gennemgår, hvornår en forkortelse er uskyldig, og hvornår den ændrer pointen. Et godt eksempel er et udsagn med et forbehold i slutningen: Fjerner du forbeholdet, er citatet blevet noget andet.

Vi bruger også kantede parenteser, når et ord skal forklares for læseren, for eksempel hvis personen siger det i stedet for et navn. Parentesen skal være kort og må ikke lægge nye holdninger ind. Jeg beder deltagerne læse deres egne rettelser højt for en anden, som ikke kender optagelsen, og lade vedkommende vurdere, om det lyder rigtigt.

En lille vane, jeg selv holder fast i, er at lade den oprindelige tidskode stå som kommentar i manuskriptet ud for hvert citat. Så kan redaktøren, eller jeg selv tre uger senere, finde stedet på sekunder.

• Tre prikker for udeladelser, aldrig midt i et forbehold
• Kantede parenteser kun til korte forklaringer
• Tidskode i margenen ud for hvert citat

Et citat skal ikke bare bevise noget, det skal også give læseren en fornemmelse af, hvem der taler. Vi øver os i at vælge citater, hvor ordvalget afslører personen, og ikke dem, der blot gentager det, brødteksten allerede har sagt. Hvis dit citat og din sætning før siger det samme, kan et af dem fjernes.

Samtidig advarer vi mod at pynte med talemål for effektens skyld. Hvis en person taler pænt og præcist, skal du ikke skrive hende om til dialekt, og omvendt. Loyalitet betyder også at gengive måden at tale på, uden at gøre karikatur ud af den.

Til sidst øver deltagerne at lade citater bære scener: Hvad siger personen, mens hun går hen ad gangen, og hvad lægger du som forfatter mellem to udsagn? Det er et praktisk arbejde med rytme, og det kræver, at du har dine noter om omgivelserne lige så grundigt som selve ordene.

• Vælg citater, der viser personen, ikke bare faktum
• Gengiv ikke dialekt for effektens skyld
• Gem noter om omgivelser ved siden af ordene

Før en feature afleveres, gennemgår vi en kort rutine, jeg selv bruger hver gang. Jeg læser hvert citat op imod optagelsen eller noterne og sætter et mærke, når det passer ord for ord. Dem, der ikke gør, markerer jeg, og så retter jeg enten citatet eller teksten omkring det.

Dernæst kontrollerer jeg, at hvert citat står i sin rette sammenhæng. Et udsagn, der blev sagt som svar på et bestemt spørgsmål, kan ændre betydning, hvis det flyttes til en anden del af historien. Jeg spørger mig selv, om kilden ville føle sig ret gengivet af rækkefølgen.

Redaktionel gennemgang fortsætter i et andet forløb på kurset, men ved citater er den enkle regel, at du selv skal kunne forsvare hver anførselstegn. Det er det, vi øver fra første uge, og det er det, der gør en tekst til noget, man kan stole på.

• Sammenlign hvert citat med kilden, ord for ord
• Tjek at citatet står i den sammenhæng, det blev sagt i
• Kunne du forsvare det over for personen selv?