Research i efterårsmørket: sådan vurderer du dine kilder i de kommende måneder

Når efteråret for alvor sætter ind, flytter mange af mine deltagere skrivningen indendørs. Det passer godt til research. Kildearbejde kræver stilhed, tålmodighed og et bord, hvor papirerne kan ligge fremme i flere dage. Jeg plejer at sige, at de kommende måneder er gode til at lægge fundamentet, så featuren senere kan stå på noget, der holder.

Mange begynder at skrive for tidligt, fordi det føles som fremdrift. Research føles langsommere, men den sparer dig for omskrivninger. Hvis du bruger de første uger på at undersøge emnet, finder du ofte en vinkel, du ikke kendte på forhånd, og du opdager, hvad du slet ikke ved endnu.

Sæt derfor en simpel ramme: en fast skriveplan med nogle ugers research, før du overhovedet formulerer en indledning. Det giver dig lov til at være nysgerrig uden at føle, at du kommer bagud.

• Afsæt de første uger til research alene
• Skriv ikke indledningen, før du kender din vinkel
• Arbejd ved et bord, hvor materialet kan blive liggende

En vinkel er ikke et emne. Emnet er for eksempel lokalhistorie i en provinsby; vinklen er det spørgsmål, du faktisk vil have besvaret om den by. Jeg beder deltagerne formulere vinklen som ét spørgsmål, de ikke kender svaret på. Er svaret allerede givet, er der ingen feature at skrive.

Når du har spørgsmålet, kan du sortere. Alt det, der hjælper dig med at besvare det, bliver liggende. Resten, hvor interessant det end er, lægger du i en mappe til senere. Det er hårdt i begyndelsen, men det forhindrer, at din feature bliver en opsamling af alt, du tilfældigt faldt over.

Tag gerne vinklen op igen midtvejs. Den ændrer sig ofte, når du taler med den første kilde, og det er helt i orden, så længe du selv bemærker det og vælger det til.

• Formulér vinklen som ét åbent spørgsmål
• Del materialet i brug nu og gem til senere
• Gense vinklen efter dit første interview

En primær kilde har selv set, gjort eller dokumenteret det, du skriver om: et vidne, en protokol, et brev, en person der var til stede. En sekundær kilde fortæller, hvad andre har sagt eller skrevet. Begge dele har deres plads, men de vejer ikke lige meget, og du skal vide, hvilken slags du har i hånden.

Jeg ser ofte, at deltagere citerer en artikel, der selv citerer en anden artikel. Så står du tre led fra virkeligheden. Prøv altid at gå tilbage til udgangspunktet. Findes det ikke, skriver du det ærligt: at du har det fra anden hånd.

Lav en liste over dine kilder og notér ud for hver, om den er primær eller sekundær. Det tager ti minutter og gør det tydeligt, hvor din tekst er stærk, og hvor den er tynd.

• Gå tilbage til den oprindelige kilde, når det er muligt
• Notér ved hver kilde, om den er primær eller sekundær
• Skriv åbent, når noget kun er fra anden hånd

Jeg bruger tre spørgsmål, når jeg vurderer en kilde. Hvordan ved personen eller dokumentet det, de siger? Hvad kan vedkommende have interesse i? Og kan jeg få det bekræftet et andet sted? Spørgsmålene er enkle, men de tvinger dig til at stoppe op, før du tager noget for givet.

Interesse betyder ikke, at en kilde er upålidelig. En ildsjæl i en forening kender sagen indgående, men fortæller den naturligvis fra sin side. Du skal blot vide det og lade læseren mærke det, når det betyder noget for forståelsen.

Skriv dine svar ned i margenen eller i et dokument. Når du senere redigerer, kan du se, hvilke påstande der hviler på én enkelt kilde, og dem skal du være særligt varsom med.

• Hvordan ved kilden det, den fortæller?
• Hvilken interesse kan kilden have i sagen?
• Kan det bekræftes uafhængigt et andet sted?

Research uden orden bliver hurtigt til støj. Jeg anbefaler, at du fra første dag giver hver kilde et navn, en dato for kontakten og en kort note om, hvad du fik ud af den. Det kan være et simpelt regneark eller en notesbog med nummererede sider. Metoden er mindre vigtig end vanen.

Gem også, hvor præcist noget blev sagt. Skelner du ikke mellem et ordret citat og din egen oversættelse af en holdning, kan det koste dig, når teksten skal faktatjekkes. Marker i noterne, hvad der er ordret, og hvad der er sammenfatning.

Når featuren er skrevet, bliver dine noter dit bevis. En redaktør eller en kritisk læser kan spørge, hvor et enkelt tal stammer fra, og så er det en lettelse at kunne finde svaret på få minutter.

• Giv hver kilde navn, dato og kort note
• Marker ordrette citater adskilt fra sammenfatninger
• Gem noterne, til featuren er afleveret og tjekket

Her er en plan, du kan tilpasse. Første uge: vælg emne og formulér vinklen som et spørgsmål. Anden uge: find og læs de primære kilder, og lav din kildeliste. Tredje uge: kontakt de mennesker, du vil tale med, og aftal interview. Fjerde uge: sorter materialet, og afgør, hvad der mangler.

Vær realistisk med tiden. Folk svarer ikke altid med det samme, og arkiver har åbningstider. Regn med, at noget tager længere end forventet, og lad ikke forsinkelsen presse dig til at springe kildevurderingen over.

Til sidst: spørg dig selv, om du kunne forklare sagen for en nysgerrig ven uden at kigge i noterne. Kan du det, er du klar til at begynde at skrive. Kan du ikke, har du formentlig brug for en kilde mere.

• Uge 1: vinkel som åbent spørgsmål
• Uge 2: primære kilder og kildeliste
• Uge 3: kontakt og aftal interview
• Uge 4: sorter og find det, der mangler