Spørgsmålet vi oftest får: hvordan spørger man, så folk fortæller?

Næsten hver gang et nyt hold begynder, kommer det samme spørgsmål, ofte allerede i første uge: hvordan får jeg folk til at fortælle noget, der er værd at skrive om? Det lyder som et spørgsmål om teknik, men det handler mest om holdning. Deltagerne forestiller sig, at der findes en formulering, der åbner enhver dør, og at gode interviewere bare kender den.

Sådan er det ikke. Jeg har siddet over for mange mennesker, og de gode samtaler havde det til fælles, at jeg havde forberedt mig, og at jeg faktisk var nysgerrig. Resten kan trænes. I forløbet om interview og spørgeteknik bruger vi interviewskemaer og rollespil i klassen, så du prøver det af, før du står over for et rigtigt menneske.

I dette notat går jeg gennem de svar, jeg oftest giver, i den rækkefølge de plejer at dukke op, og jeg holder mig til det, vi øver i undervisningen.

Det første svar er, at du skal vide noget, inden du spørger. Ikke alt, men nok til at undgå spørgsmål, du kunne have besvaret selv. Hvis din interviewperson skal bruge ti minutter på at forklare det, du kunne have læst, er tiden spildt, og tilliden er svækket.

Vi arbejder med et enkelt interviewskema: hvad vil jeg gerne forstå, hvad ved jeg allerede, hvad mangler jeg, og hvilke tre spørgsmål må jeg ikke gå fra samtalen uden at have stillet. Skemaet er ikke et manuskript. Det er et holdepunkt, du kan vende tilbage til, hvis samtalen drejer af.

Forberedelsen hænger tæt sammen med den research, du har lavet på forhånd. Jo bedre du kender emnet, desto friere kan du lytte, fordi du ikke bruger kræfterne på at holde styr på, hvad du skal spørge om næste gang.

• Skriv, hvad du vil forstå, ikke kun hvad du vil spørge om
• Læs det, der allerede er skrevet om personen eller emnet
• Vælg tre spørgsmål, du ikke må gå uden

Det andet svar handler om selve spørgsmålene. Et spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, giver typisk et ja eller et nej. Et åbent spørgsmål, der begynder med hvordan eller fortæl mig om, giver plads til en fortælling.

Det lyder banalt, men det er svært at gøre i praksis, fordi vi har lyst til at lede samtalen derhen, hvor vi tror, historien er. I rollespillene i klassen oplever deltagerne selv, hvor hurtigt de lukker en samtale ved at stille tre lukkede spørgsmål i træk. Den, der spiller interviewperson, svarer kort, fordi spørgsmålene lægger op til det.

Prøv at oversætte dine lukkede spørgsmål til åbne. I stedet for var det en svær tid, så spørg: hvordan husker du den periode? Forskellen mærkes med det samme, og den mærkes af begge parter.

Det tredje svar er det, folk mindst har lyst til at høre: du skal tale mindre. En interviewer, der fylder pauserne ud, afbryder ofte lige netop det, som personen var ved at komme frem til. Stilhed føles lang for den, der spørger, men for den, der svarer, er det tænketid.

Jonas, som underviser i interview og research, siger ofte, at man skal lytte, før man spørger. Det betyder, at dit næste spørgsmål helst skal vokse ud af det, personen lige har sagt, og ikke ud af din liste. Listen er der til at falde tilbage på.

Øv dig i at tælle langsomt til fem, når et svar er slut. Ofte kommer der en uddybning, og den er tit mere ærlig end det første svar. Husk også at notere, hvad der blev sagt, ordret, hvis det skal bruges som citat.

• Afvent et svar i et par sekunder, før du går videre
• Følg op på et ord eller en detalje, personen selv bruger
• Skriv ordlyden ned, når noget lyder vigtigt

Det fjerde svar gælder den situation, alle frygter: personen svarer kort, kommer væk fra emnet eller virker utilpas. Det sker, og det er sjældent et tegn på, at du har gjort noget forkert. Ofte har personen bare brug for at vide, hvad samtalen skal bruges til.

Fortæl åbent, hvad du skriver, hvordan citaterne bruges, og hvad personen kan forvente at se, før det udkommer. Ærlighed om formålet gør samtalen lettere. Hvis du er gået i stå, så vend tilbage til et konkret øjeblik: en dag, en situation, et sted. Det er nemmere at fortælle om noget bestemt end om noget generelt.

I klassen øver vi netop dette i rollespil, hvor interviewpersonen bevidst er tilbageholdende. Det er ubehageligt første gang, men du får prøvet dine redskaber, mens indsatsen er lav, og du får feedback fra holdet bagefter.

Sammenfattet er svarene ret jordnære. Forbered dig, så du ved, hvad du vil forstå. Stil åbne spørgsmål, som inviterer til fortælling. Lyt, og lad pauserne stå. Vær ærlig om formålet, og vend tilbage til det konkrete, når samtalen sidder fast.

Ingen af delene kræver talent, men alle kræver øvelse. Det er derfor, vi arbejder med skemaer og rollespil frem for kun at tale om teknik. Du finder dit eget tonefald ved at prøve, fejle lidt og prøve igen.

Næste gang du skal til et interview, så tag skemaet frem aftenen før. Skriv dine tre vigtigste spørgsmål ned, og læs dem højt for dig selv. Hvis de lyder som noget, du selv ville have lyst til at svare på, er du et godt sted.

• Forberedelse før formulering
• Åbne spørgsmål før lukkede
• Lytning før næste spørgsmål